Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag

mandag den 29. juli 2013

Sommer..

Det har været en fantastisk sommer. Vejret har virkelig vist sig fra sin bedste side, og det er da helt vildt skønt når nu ferien skulle tilbringes herhjemme i Danmark.
O har haft ferie i  uger. Den første uge skulle P være væk hele ugen, da han skulle på ferie med sit arbejde. Jeg synes det ville være en stor mundfuld af have  børn alene en hel uge, så til mit held havde min mor og far også ferie - så derfor holdt jeg og børnene den første uges ferie hos dem.
Det var super hyggeligt (trods en syg lille K, med høj feber). O nød helt vildt at være i haven, og hjælpe morfar med at plukke bær og vande blomster. Og jeg nød at der var nogen O kunne lege med!
Den anden uge havde P også ferie - virkelig skønt! Vi har nydt utrolig lækre sommerdage på stranden, i haven og i Zoologisk have, med de bedste venner!
Alt i alt en dejlig sommerferie.
Omvendt er det også hårdt arbejde med to så små børn. Det er et fuldtidsarbejde. P og jeg har ofte kigget på hinanden her i ferien, og bare tænkt "hvad har vi lige gang i her!" Varmen har været hårdt for dem begge og O har haft ekstrem svært ved at sove. K har været sløj og meget pylret, og har haft høj feber - stakkels lille pus.
Så det er rart nok at komme tilbage til en hverdag og til rutinerne igen.

#Sommeren i billeder...



















lørdag den 29. juni 2013

Så kom hylden i hus..

P og jeg elsker simpelthen hyldeblomst. Vi kan købe os fattige i saftevand med hyldeblomstsmag. Derfor er det bare med at komme igang med at lave noget saft, når hylden blomstrer rundt omkring.
Så det har jeg gjort i dag.
P har haft aftenvagt, så da solen langt om længe tittede frem fra skyerne - og det faktisk blev helt dejligt vejr (trods rigelig blæst), gik børnene og jeg en tur.
Det er sjovt med små børn, de er så taknemmelige. En lille gåtur kan være en stor oplevelse, når man er omkring 2 år gammel. At se en ko spise græs, en orm der kryber hen over vejen, en fugl der kommer flyvende og sætter sig i græsset, en dame der lufter sin lille hund, en stor vandpyt - lige til at hoppe i, osv. Det behøver ikke være dyrt og stort (selvom det også er sjovt engang imellem), for at det kan være sjovt og hyggeligt. Det elsker jeg bare. Børn i den alder er bare gode til at få en masse ud af ingenting. Og det er værd at udnytte!










fredag den 28. juni 2013

Kære sommer..

Kom igen!!
Termometret siger 12 grader - seriøst, er vi ikke sidst i juni måned? Gråt og fyldt med regn.
Mest af alt, minder de her dage mig om en helt almindelig oktoberdag.
Hvem der bare skulle afsted med en flyver til det lidt varmere.
Alt mit stof+garn+symaskine (ikke fordi jeg er den bedste til at sy, men jeg øver)+klippeklistre ting, er gemt væk i en flyttekasse et sted - tror jeg må have fundet det frem - især hvis det her vejr fortsætter. For så er det da lige vejr til inde aktiviteter!





tirsdag den 11. juni 2013

Den første tid i huset...

Der er ikke meget tid tilovers, med to små børn og et ufærdigt hus! Men vi nyder hvert et sekund og ikke mindst det gode vejr vi har haft.

#Hverdagsglimt..