Det har været en fantastisk sommer. Vejret har virkelig vist sig fra sin bedste side, og det er da helt vildt skønt når nu ferien skulle tilbringes herhjemme i Danmark.
O har haft ferie i uger. Den første uge skulle P være væk hele ugen, da han skulle på ferie med sit arbejde. Jeg synes det ville være en stor mundfuld af have børn alene en hel uge, så til mit held havde min mor og far også ferie - så derfor holdt jeg og børnene den første uges ferie hos dem.
Det var super hyggeligt (trods en syg lille K, med høj feber). O nød helt vildt at være i haven, og hjælpe morfar med at plukke bær og vande blomster. Og jeg nød at der var nogen O kunne lege med!
Den anden uge havde P også ferie - virkelig skønt! Vi har nydt utrolig lækre sommerdage på stranden, i haven og i Zoologisk have, med de bedste venner!
Alt i alt en dejlig sommerferie.
Omvendt er det også hårdt arbejde med to så små børn. Det er et fuldtidsarbejde. P og jeg har ofte kigget på hinanden her i ferien, og bare tænkt "hvad har vi lige gang i her!" Varmen har været hårdt for dem begge og O har haft ekstrem svært ved at sove. K har været sløj og meget pylret, og har haft høj feber - stakkels lille pus.
Så det er rart nok at komme tilbage til en hverdag og til rutinerne igen.
#Sommeren i billeder...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar