Lige nu går jeg og overvejer hvilke knopper jeg skal vælge til vores soveværelsesskabe, som skal males hvide. Der er så mange gode bud!

Jeg tror jeg er kommet frem til, at det skal være enten de ensfarvede, eller en blanding af de ensfarvede og dem med bogstaverne - de er altså ret fede.
Det er det fedeste at have tid til at finde ud af hvad man godt kan li, og hvordan de forskellige rum skal se ud. Men jeg begynder virkelig også at glæde mig til at vi snart kan flytte ind.
Lejligheden er efterhånden ved at være lidt træls at bo i. Flere og flere ting (de ting vi ikke bruger) er pakket ned, og det er som om hyggen lidt er forsvundet, desværre.
Vi er kommet et godt skridt videre i huset (billeder følger en af dagene).
Vores gulv i køkken og stue er nu færdigstøbt - nu skal det bare have lidt ro til at tørre.
Alt er taget ned i soveværelse og gang, så nu er vi klar til at sætte lofter op og spartle væggene.
Selvom jeg havde tænkt at soveværelset bare skulle males og have nyt loft - så tager tingene bare lang tid. Og det ender jo faktisk med at vi renoverer alt fra bunden alligevel.
Jeg glææææder mig til vi er færdige ;)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar